DEN CIRKULÆRE KOLLEKTION

SOM FRONTLØBER INDENFOR INNOVATION TAGER VI VORES ANSVAR

     

De senere år har vi arbejdet hårdt på at udvikle sikkerhedssko, der ikke kun er mere sikre, men også cirkulære. Med succes! Det er lykkedes os at udvikle de første cirkulære sikkerhedssko i verden. Det vil sige, at vi vælger så mange miljøvenlige materialer som muligt, der har en længere levetid. Materialerne kan genbruges og alle råstofferne kan bruges igen i en efterfølgende produktion. For eksempel i møbler, isoleringsmaterialer og, forhåbentlig i fremtiden, i nye sikkerhedssko. Desuden bliver restmaterialerne fra vores egen produktion i videst omfang genbrugt. Vores læderester fra produktionen af overlæder bliver bearbejdet og brugt i gødning, og restmaterialerne fra vores sålproduktion bliver brugt i isoleringsmateriale. Derudover arbejder vi løbende på at forbedre arbejdsforholdene i hele vores produktionskæde. Vidste du, at for hvert par sko, der bliver produceret, er et kvarter af produktionstiden udført af en medarbejder, som er sårbar på jobmarkedet?

    

Sikkerhed først, uanset hvad fremtiden bringer

EMMA Safety Footwear har i 90 år været på forkant med udviklingen af sikkerhedsfodtøj. Nu, hvor verden ændrer sig hurtigere end nogensinde før, har vi tilpasset vores organisation derefter. Derfor kan vi i dag levere løsninger til morgendagens arbejdsforhold. Uanset hvad fremtiden bringer, sørger vi for, at du og dine kolleger trygt kan gå ind i den. Hver dag arbejder vi hårdt på at forbedre vores sikkerhedssko, så de er endnu mere sikre, behagelige og bæredygtige - og i stigende grad sammen med vores brugere. Vi søger altid efter bedre resultater.

Alle materialer er valgt på grund af deres lange levetid og miljøsikkerhed. For hvert materiale er der planlagt en efterfølgende anvendelse. På den måde hænger tanken om sikkerhed og bæredygtighed sammen. Begge aspekter forstærker hinanden i den fortsatte søgen efter bedre sikkerhedssko.

 

Tjek din sko

Hvert par EMMA sikkerhedssko er forsynet med en unik QR-kode. Når brugere scanner QR-koden med den særlige EMMA-app, kan de allerede se et materialepas meden oversigt over alle de materialer, der er brugt i skoen. På den måde er tanken om sikkerhed og bæredygtighed vævet sammen. Begge aspekter forstærker effektivt hinanden i den fortsatte søgen efter bedre sikkerhedssko.